Grænseflade:
Program- og dataadgang


Opdateret 18-08-2017

Indhold:

  1. Introduktion
  2. Arbejdsstation
  3. Database-service
  4. Fil-service
    1. Lagringsmedier
    2. Katalogstruktur
    3. Data-mængder
  5. Eksempler på tilgang til data
  6. Adgangs-rettigheder
    1. Oversigt over tilgængelige porte
········································ Relateret dokumentation ········································

1. Introduktion

Dette kapitel omhandler placering og tilgængelighed for de forskellige typer af data samt forskellige lagringsmediers egnethed.

Begrebet data dækker i denne forbindelse både programmet og informationsdata (forbruger-, grundkort-, ledningsdata m.v.).

DATA

/ | \

Programafvikling:

Database-afvikling:

Fil-lagring:

Programapplikation

Projektdata
Forbrugerdatabase

Programdata
Projektdata
Referencekort
Lokale forbrugerdata
Dokumentation
| | |
Arbejdsstation Database-service Fil-service
[Afsnit 2] [Afsnit 3] [Afsnit 4]

2. Arbejdsstation

Forudsætningerne for programapplikationens afvikling er nærmere beskrevet i kapitel 00. Systemmiljø og -indstillinger og kapitel 00. Arbejdsstation.

Forudsætningerne for programdataenes placering er som beskrevet i dette kapitels afsnit 4.

3. Database-service

Programmet anvender følgende database-services:

  • Borland Database Engine (BDE)
    for tilgang til databasetypen Paradox hvori lednings-, referencekort- og forbrugerudtrækdata er beliggende.
    Denne database-type tilgår databasen som filer, som er nærmere beskrevet i dette kapitels afsnit 4.
  • FireBird eller InterBase
    for tilgang til DFF-EDB's Finans- og Forbrugersystems database.
    Denne database-type kræver aktiv afvikling på en database-server.
    Se kapitel Grænseflade: Relation til forbrugerdatabaser.

For installation og konfigurering af ovennævnte databaser henvises til Internet-adressen:

4. Fil-service

Data-filer kan placeres på enhver form for fil-services, der opfylder følgende forudsætninger:

  • fil-servicens operativsystem skal vedrørende dataudveksling og navngivning være fuldt kompatibelt med Windows-operativsystemet,
  • fil-servicen skal understøtte drev-, sti- og filkald som udførlig beskrevet i kapitel 00. Drev, stier og filnavne,
  • fil-servicen skal yde fuld tilgængelighed med bl.a. uindskrænkede læse-/skrive-/redigeringsrettigheder.

4.1 Lagringsmedier

I nedenstående skema er eksempler på forskellige digitale lagringsmedier listet med angivelse af deres egnethed ift. angivne typer af data:

Program- og projektdata
Dataudveksling
  Sikkerhedsbackup, Manuel
  Sikkerhedsbackup, Automatisk
   
Harddisk, stationær (IDE & SCSI)
Harddisk, flytbar (USB-, FireWire-opkoblet m.v.)
Floppydisk (3½" diskette m.v.)
Optisk disk: CDROM
Optisk disk: DVD
- Flash-lager (Memorystick, Memorycard, USB-sticks, PenDrive)
- - - ZIPdrive
- Tape drive
E-mail
FTP-site

4.2 Katalogstruktur og data-mængder

Det nedenstående skema er overordnet struktureret efter følgende princip:

Opdatering og opsætning Applikationskataloger Projektdata
\

|

/
Referencekort -

KATALOGER

- Lokal forbrugerdatabase
/ |
Dokumentation

Forbrugerdatabase

 

...og angiver de hhv. påkrævede og valgfrie katalog-placeringer.

 
Opdatering og opsætning
C:\[sti] Opdatering og arbejdsstationens indstillinger er lokaliseret i  den aktuelle brugers katalog, der beror på operativsystemet:
  • Windows 95, 98, XP, WinNT og Win2000:
    c:\Document and settings\{logonnavn}
  • Windows Vista:
    C:\Users\{logonnavn}\AppData\...\DFF-EDB\ledning

Heri findes:

  • Printerindstillinger
  • Makro-definitioner
  • Funktionstaste-definitioner
  • Opdateringsprogrammets arbejdskatalog
  • Opdateringsprogrammets udpakningskatalog
 
Applikationskataloger
» Programkatalog som angivet i genvejsikonets Destinations-felt [se nærmere i kapitel 00. Administration af genveje].
Ved installation foreslår programmet placering på første lokale harddisk (oftest betegnet c:) og i arbejdskataloget \LEDNING. Der kan dog altid angives én eller flere kataloger før, men programmet vil ALTID arbejde udfra kataloget ledning og underkataloger som angivet i skemaet herunder.
..\MAP Programfiler (.exe) og tillægsapplikationer (.dll).
..\MAP\PARADOX Tomme database-tabeller, der kopieres til aktuelle arbejds-/projekt-katalog når der skal foretages registrering første gang.
..\MAP\GEOIDS Geoide-tabeller til transformationsmotoren.
..\MAP\BACKUP Backup-katalog for adgangsstyring ¹.
..\MAP\BILLEDER Katalog for raster-grafik til anvendelse i programfunktionen 516: Ledninger » Indsæt billeder.
 
Projektdata
..\# Arbejds-/projektkatalog som angivet i genvejsikonets Start i-felt [se nærmere i kapitel 00. Administration af genveje].
..\#\LEDNING Det aktuelle arbejds-/projekskatalog som angivet i programgenvejens Start i-felt; heri findes der diverse indstillings- og opsætningsfiler m.v.
..\#\LEDNING\LEDNING Standardkatalog for ledningsgeometri-databasen.
..\#\LEDNING \PARADOX Ledningsdatabasetabeller
(komponent, knudepunkt, egenskaber)
..\#\LEDNING\DSFL Standardkatalog for rådatafiler i DSFL-format, der er et geodata-udvekslingsformat.
..\#\LEDNING\DXF Standardkatalog for rådatafiler i DXF-format, der er et grafisk dataudvekslingsformat.
..\#\LEDNING\NR1 Standardkatalog for NR1-filer, der er programmets interne grafikudvekslingsformat.
..\#\LEDNING\ECW Standardkatalog for rådatafiler i ECW-format, der er et indlejringsformat med geokodet grafisk information.
..\#\LEDNING\DTM Standardkatalog for rådatafiler i DTM-format.
..\#\LEDNING\PLANER Udgået katalog for definerede planer.
..\#\LEDNING\BACKUP Standardkatalog for backupfiler af ledningsdata ¹.
..\#\LEDNING\FONT Udgået katalog for definerede skrifttyper.
..\#\RASTERKORT JPG-filer dannet gennem WMS-klienten.
 
Referencekort
..\GRUND

Valgfri placering og navngivning af aktuelle grundkortdatabase.
Se nærmere i afsnittet Faneblad 1 - Rammen Stinavne i kapitel 805: Diverse » Opsætning.

..\GRUND\BACKUP

Backupfiler for overstående grundkortdatabase ¹.

 
Lokal forbrugerdatabase
..\FORBRUG
{- Mb}

Valgfri placering og navngivning af aktuelle lokale forbrugerdatabase.
Se nærmere i afsnittet Faneblad 1 - Rammen Stinavne i kapitel 805: Diverse » Opsætning.

..\FORBRUG\BACKUP Backupfiler for overstående lokale forbrugerdatabase ¹.
 
Forbrugerdatabase
  Placering af DFF-EDB's Finans- og Forbrugersystems database.
Se nærmere i afsnittet Faneblad 1 - Rammen Stinavne i kapitel 805: Diverse » Opsætning og kapitel Grænseflade: Relation til forbrugerdatabaser.
 
Dokumentation²
  Eksempler på dokumentation:
  • Foto-dokumentation
  • Termografisk dokumentation
  • Indskannet dokumentation af analoge skitser, produktblade, fakturaer, korrespondance osv.
..\DOK-PROD Generel produkt-dokumentation (produktblade på rørtyper, ventiler, brugeranlæg osv.)
..\DOK-HL\[IDENT] Dokumentation for specifik ledningsstrækning registreret i hovedledningsregisteret.
Eksempler på IDENT=
  • CPR-Vejkode eller vejnavn for hvilken ledningsstrækningen i alt overvejende grad er beliggende.
  • Fra knude - til knude - betegnelsen.
..\DOK-SL\[IDENT] Dokumentation for specifik ledningsstrækning registreret i stikledningsregisteret.
Eksempler på IDENT=
  • Installationsadresse som klartekst.
  • Installationsadresse som CPR-vejkode + husnummer + evt. litra.
  • Forbrugernummer.
..\DOK-KOMP\[IDENT] Dokumentation for specifik ledningskomponent registreret i komponentregisteret.
Eksempler på IDENT=
  • Komponentnummeret (eks. V-N-47 for ventil nr. 47 i distrikt N)
..\DOK-FORB\[IDENT] Dokumentation for specifik forbruger/installationsadresse.
Eksempler på IDENT=
  • Forbrugernummer.
  • Installationsadressen som klar tekst.
  • Installationsadressen som CPR-vejkode + husnr. + litra.

Note 1:

For nærmere beskrivelse af de enkelte backup-filer indhold henvises til kapitel 11.00 Backup og tilbagelægning af data .

Note 2: For nærmere beskrivelse af muligt, tilknyttet dokumentation henvises til kapitel Grænseflader og Systemmiljø.
Note 3: For Terminal Service er denne placering som underkatalog til brugerindstillingen.

4.3 Data-mængder

I understående figur er anført retningsgivne tal for data-mængden for de enkelte grupper af data:

Programapplikation Opdatering Backup
  • Pakket: 6.7 Mb

  • Upakket: 16.7 Mb

 

? Mb

\

|

/

Referencekort¹

-

Data-
mængder

-

Udvekslingsdata

72 Mb / 30 Mb

? Mb

/ | \

Projektdata²

Lokal forbrugerdatabase

Dokumentation³

30 Mb / 4 Mb

  • Forbrugerdatabase

? Mb


Note 1
  • Det angivne er beregnet ud fra følgende forudsætninger:
    Adresser, topografi og vejmidter for et:
    - Kortareal:172 km²
    - Samlet antal punkter: 1620177

  • ...men eksklusiv:
    Matrikelinformation,
    Kotepunkter,
    Højdekurver

Note 2
  • Det angivne er beregnet udfra følgende forudsætninger:
    Ledningsgeometri på:
    - 160 km centerlinie
    - 39000 punkter
    Ledningsmodel på:
    - 1321 knudepunkter
    - 1304 knudepunktsstrækninger
Note 3

Afhænger af antal og filstørrelse for dokumentation af typen:

  • Bitmaps (digitale fotos, indskannede planer, dokumenter m.v.)

  • Termografidata

5. Eksempler på tilgang til data

Følgende figur opridser et repræsentativt udvalg af 'former' for data-tilgængelighed:

Online
offline
Data kan overordnet set transporteres på følgende to måder:
  • Online
    Der er en direkte (online/synkron) transport af data mellem en datakilde og en databruger.
  • Offline
    Data overføres enten manuelt (diskette, cdrom m.v.) eller elektronisk (e-mail, ftp-server m.v.), men anvendes ikke online (asynkront).
  Af stor betydning for programmers afviklingshastighed er:
  • data-mængden, der skal udveksles, samt
  • den tilgængelige transmissionshastighed for den valgte/pågældende tjeneste.
Hvis f.eks. både programapplikationen og alle projektdata skal overføres fra et fjernnetværk (f.eks. værkets lokal-netværk) gennem en 'tynd' VPN-forbindelse, vil dette være mærkbart langsommere end hvis programapplikation og projektdata var tilgængelig lokalt på pc'ens harddisk.
Data-
opkobling
I en data-opkobling er der en direkte data-transport mellem data-kilden (fil-server, database) og databrugeren (programapplikation).
Der er ved en data-opkobling en relativ stor strøm af data.
Principielt kan data-opkoblingen være:
  • Lokalt på pc'en
  • På det lokale netværk
  • På en pc'er på et fjern-netværk, der kan tilgås gennem f.eks. VPN (Virtual Private Network).
Lokal pc Data-opkobling på en lokal pc'er (stand-alone og bærbar) ses oftest hvor applikation og data er placeret på det lokale c- eller d-drev, men i praksis virker også mobile lagerenheder som USB-sticks, USB-drev og memorycards m.v. som lagringskilde af program og/eller data.

 KLIENT & VÆRT:
Lokal pc'er

Lokalt
netværk
På virksomhedens lokalnetværk/interne datanet (LAN = Local Area Network) kan datalagre på andre pc'ere/servere 'mappes' gennem drevbogstav.
Ligeledes findes nu det trådløse lokalnetværk W-LAN (Wireless Local Area Network), der virker efter samme 'mapping'-principper.

 KLIENT:
Lokal pc'er

VÆRT:
Lokal server

Fjern-
netværk
Et fjernnetværk kan bl.a. etableres gennem VPN-forbindelser, der gennem Internettet skaber sikrede forbindelser mellem klient og vært.

KLIENT:
Lokal pc'er

VÆRT:
Central server

Fjern-
afvikling
Med fjernafvikling anvendes pc'en som fjernstyrings-terminal og programmet afvikles på en anden pc'er eller server. Transporten af data er begrænset til udveksling af skærmbilleder og tastatur-/musekommandoer.
Herunder behandles følgende muligheder for fjern-afvikling:
  • Fjernsupport
  • Terminal Service
Fjern-
support
Gennem fjernsupport gives adgang til værts-pc'en gennem RDC-programmer (Remote Desk Client); eksempler på RDC-programmer er Symantech pcAnywhere eller Microsofts fjernskrivebord.

KLIENT:
RDC-program

  • Svar:
    Vært-pc'ens skærmbillede

VÆRT:
Lokal pc'er
eller server

Terminal
Service
Hermed kan brugeren fra sin egen pc'er via Internettet logge på DFF-EDB's Terminal Server.
KLIENT:
RDC-program
på lokal pc'er
  • Kald:
    Tastatur- og musekommandoer

  • Svar:
    Vært-serverens skærmbillede

VÆRT:
Terminal Service
Browser-
services
Browser-services er karakteriseret ved at en aktiv programapplikation fremsender nærmere angivne data på forespørgsel fra en klient.
Herunder behandles følgende browser-services:
  • WEB
  • WMS & WFS
WEB Programapplikation (MAP.EXE) lytter på et nærmere angivet port-nummer og fremsender en hjemmeside (HTML) til klienten (WEB-browser).
DFF-EDB's WEB-server løsning er nærmere beskrevet i Grænseflade: MAP.EXE som Intranet-/Internet-server.
Oversigt over Danske HotSpots: http://www.openwifi.dk/.

KLIENT:
WEB-browser

VÆRT:
WEB-server
(MAP.EXE)

WMS WMS-tjeneste (Web Mapping Service) er en standard for kald af raster-grafik fra en WMS-server til en WMS-klient.

 KLIENT:
WMS-fortolker
(MAP.EXE)

  • Kald:
    WMS-format
  • Svar:
    XML eller bitmap

VÆRT:
WMS-server 

WFS WFS-tjeneste (Web Feature Service) er en standard for kald af vektor-grafik fra en WFS-server til en WFS-klient.
Tjenesten understøttes p.t. ikke; hverken som klient eller som vært.
Data-
overførsel
Traditionel overførsel af data asynkront med anvendelsestidspunktet.
  • Manuel
    Data overføres til en mobil lagerenhed (diskette, cdrom, USB-stick, USB-harddisk, memorycard osv.), der derefter fremsendes eller overflyttes til den modtagende pc'er.
  • Elektronisk
    Data overføres gennem E-mail, til FTP-server (File Transfere Protocol) osv.

6. Adgangs-rettigheder

For at størsteparten af de ovenfor viste former for data-transport virker korrekt, skal der være (netværks-)adgang mellem klienten (den anvendte pc'er) og til værten (en pc'eren/server m.v.).

Princippet kan meget simpelt skitseres således:

Det vigtigste der heraf kan udledes er, at der skal være givet adgang hele vejen igennem for at en given tjeneste virker.

Netværksadgange styres gennem adgangstilladelser til port-adresser og for et udvalg af DFF-EDB's generelle online-tjenester gælder anvendelse af følgende porte:

Online-service: Port
DFF-EDB's Serviceprogram 3050
DFF-EDB's Finans- og Forbrugersystem 3050
Logon på DFF-EDB's Terminal Service¹ -
Fjernsupport gennem pcAnywhere² 5631
5632
¹ Låst på arbejds-pc'ens IP-adresse.
² Beskrivelse af indstilling af Windows XP's
 software-firewall i dette dokument: Firewall.pdf

Specifikt for DFF-EDB's tekniske programpakke til ledningsregistrering og hydraulisk/termisk beregning af fjernvarmenet gælder følgende port-anvendelse:

Online-service Port
Forbindelse til FOF-DB 3050
Interaktion med FOF-program *
WEB-server *
WMS-server 80
* = 

brugerspecificeret port-nummer.

6.1 Oversigt over tilgængelige porte

Ved indstilling af port-adresser for online-tjenester med brugerspecificerede port-numre, er det vigtigt ikke at vælge porte, der i forvejen aktivt anvendes.

På følgende Internet-adresse findes en udførlig oversigt over reserverede port-adresser:

Disse er opdelt i nedenstående 3 overordnede grupper, hvor der ligeledes er udvalgt porte, de fleste allerede anvender i forvejen.

  Overordnede grupper Udvalgte porte
I. Kendte porte
(port 0 - 1023)
20
21
FTP
(File Transport Protecol)
80 HTTP (hjemmesider)
119 News
- Ping
II. Registrerede porte
(portene 1024 - 49151)
3050 Interbase
3389 Windows Fjernskrivebord
5631 pcAnywhere
III. Dynamiske eller private porte
(portene 49152 - 65535)